Valutaservice
Kontant valuta eller et internationalt betalingskort, hvilket er bedst at tage med på rejsen?
Planlægger du ferie i udlandet, er personalet i Kongsted Sparekasse klar med gode råd og vejledning om alt vedrørende valuta og hvilke betalingsformer, der er bedst på netop dit feriemål.
Kontant valuta
Vi anbefaler, at du medbringer et mindre kontantbeløb til at klare de situationer, hvor du ikke kan bruge et betalingskort, f.eks. penge til en taxi, drikkepenge eller til et telefonopkald til familien derhjemme.
Betalingskort
Visa/Dankort er det ideelle betalingskort at tage med på rejser til de store feriemål omkring Middelhavet samt til alle større byer og turistcentre. Med et Visa/Dankort i bagagen behøver du ikke mange kontanter, da Visa/Dankort kan bruges i forretninger, på hoteller og restauranter samt i pengeautomater. Husk blot at se efter VISA-mærket, inden du handler. Prisen for et Visa/Dankort er 150 kr. om året.
Vi kan også tilbyde vores kunder MasterCard, se mere om dette under: Betalingskort.
Kontakt Kongsted Sparekasse
Kom ind og fortæl os, hvor din ferie går hen, så sørger vi for, at du får pakket din valuta på den bedste måde.